Søgeresultater

Prodias MRO-læge, Johannes Kriisa, har opsummeret 2024-statistikken for arbejdspladstest. Det har Prodias marketingchef Mari Turesson interviewet Johannes om. Statistikken viser en bekymrende tendens: flere positive narkotikatests og en stigning i Mitragynin og Amfetamin. En anden opdagelse i 2024 er, at Fentanyl er dukket op i testene. Selvom det kun drejer sig om enkelte tilfælde, er dette fund meget foruroligende. Fentanyl er en ekstremt potent opioid, som hvert år forårsager omfattende dødsfald i USA. Johannes Kriisa, MRO-läkare Mitragynin – fra ukendt stof til 5 % af alle positive tests Tidligere har Mitragynin været en sjælden forekomst, men i 2024 er stoffet steget i tilgængelighed. "Vi er gået fra isolerede tilfælde i tidligere år til at Mitragynine nu tegner sig for hele 5% af alle positive analyseresultater. Den mest almindelige reaktion, når vi konfronterer prøveudbydere, er, at de aldrig engang har hørt om stoffet." – Johannes Kriisa. Kratom, som indeholder Mitragynin, har længe været markedsført som et "naturligt" og "lettere" stof, men dets virkninger kan være både vanedannende og skadelige. Til Prodia At inddrage Mitragynin i analyser er unikt, da det ikke hører til standardbatteriet af stoffer, der testes. Det betyder, at vi tidligt har kunnet identificere den stigende udbredelse af stoffet. I marts blev Kratom klassificeret som et narkotikum i Sverige, og Mitragynin har allerede tidligere været narkotikaklassificeret, hvilket understreger, hvor alvorligt samfundet ser på dets virkninger og risici. Cannabis og amfetamin dominerer – kokain og tramadol er stadig almindelige THC, Amfetamin, Kokain og Tramadol står for 76 % af alle positive tests, som Prodia udfører på arbejdspladser. En mærkbar ændring er, at amfetaminforbruget er stigende, mens kokainforbruget er faldende. Cannabis : 40% Amfetamin : 20% Kokain : 8% Tramadol : 8% "Vi ser en klar stigning i amfetamin i testene, hvilket er alarmerende. THC fortsætter med at dominere, på trods af dets korte detektionstid i spyt." – Johannes Kriisa. Første tilfælde af fentanyl En anden bekymrende opdagelse i 2024 er, at Fentanyl nu er dukket op i testene. Selvom det kun drejer sig om enkelte tilfælde, er dette et fund, der er meget bekymrende. Fentanyl er en ekstremt potent opioid, som hvert år forårsager omfattende dødsfald i USA. "Fentanyl er ekstremt farligt. Det kræver kun meget små doser at forårsage en overdosis. Det, at vi nu ser det i testene, er bekymrende." – Johannes Kriisa. Hvad betyder det for arbejdspladserne? Den stigende udbredelse af Mitragynin, Amfetamin og endda Fentanyl stiller nye krav til begge arbejdsgivere. Nye stoffer spredes hurtigt, og mange testpersoner kan være uvidende om, hvad de har indtaget. Kratom og Mitragynine blev klassificeret som euforiserende stoffer i begyndelsen af februar i år, men mange arbejdspladser mangler stadig viden om det. Narkotikatest er en vigtig del af at opdage og håndtere afhængighed i tide.   "Vi skal være proaktive. Nye stoffer kommer hele tiden, og vores rolle er at sikre, at arbejdsgiverne har de rigtige værktøjer til at håndtere dette." – Johannes Kriisa.   Vil du vide mere om de tendenser, vi ser i vores analyser, og hvordan du kan tænke på din arbejdsplads? Kontakt os hos Prodia for rådgivning og skræddersyede testløsninger.

Prodia Talks er en række korte samtaler, hvor Prodias marketingchef, Mari Turesson, taler med kollegaer, venner og partnere om og omkring stoffer og stoftest. Vi var nysgerrige på, hvordan PostNord håndterer narkotikasmugling via posten, så vi ringede til Alexis Larsson, sikkerhedschef i PostNord Sverige, for at få et indblik i virksomhedens rolle i kampen mod smugling. Har den nye lov fra 2023 påvirket deres arbejde? Hvordan ser samarbejdet med Politi og Told ud? Alexis Larsson, säkerhetschef PostNord Sverige Den nye postlov – hvad har ændret sig? Den 2. januar 2023 trådte en ny lov i kraft, der giver postansatte ret til at melde mistanke om forbrydelser til politiet. Tidligere var det ikke muligt, men nu kan PostNord tippe myndigheder til mistænkelige forsendelser. "Nu har vi mulighed for at tippe politiet, som regel er det politiet, om mistanke om forbrydelser. Ting, som vi opdager i vores operationer, som vi mener kan være ulovlige." siger Alexis. Loven gælder primært stoffer, sprængstoffer og våben. Det betyder, at når postansatte opdager noget mistænkeligt, kan de nu kontakte Politiet, som tager stilling til, om der skal foretages beslaglæggelse. Hvordan ser samarbejdet med Politi og Told ud? PostNord har længe haft et tæt samarbejde med både Politi og Told. Alexis fortæller: "Vi har i mange år haft et meget tæt samarbejde med både politi og toldvæsen. Frem for alt handler det om, at vi tipper dem, hvis vi opdager noget mistænkeligt. Politi og Told kontakter også PostNord for at få oplysninger om poststrømmen og om nødvendigt foretage operationer med blandt andet narkohunde. PostNord har ikke egne stofhunde på stedet, men hvis myndighederne ønsker at besøge dem med hunde, er de meget velkomne til det. Har du bemærket nogen forskel i antallet af mistænkelige forsendelser? Et naturligt spørgsmål efter lovændringen er, om PostNord har opdaget flere mistænkelige forsendelser. Alexis siger, at de ikke har nøjagtige tal. "Kriminelles brug af vores tjenester er faldet. Det kan vi se," siger Alexis. PostNord ved ikke, og skal heller ikke vide, hvad varerne rent faktisk indeholder. De anmelder mistænkelige pakker til Politi og Told, som kontrollerer og beslutter, om de skal beslaglægges. Hvad er PostNords mission? Mange synes måske, at PostNord skal have en aktiv rolle i at stoppe stofsmuglingen. Men ifølge Alexis er det vigtigt at forstå, hvad PostNords mission egentlig er. Alexis forklarer: "Vores job er at indsamle, sortere og levere forsendelser. Det handler ikke om at lede efter mistænkte stoffer. Det er et job for retshåndhævelsen." PostNords medarbejdere har dog procedurer for indberetning af mistænkelige forsendelser og arbejder tæt sammen med både Politi og Told, men det er ikke deres ansvar selv at stoppe smugleriet. Selvom PostNord har fået en udvidet rolle i kampen mod narkotikasmugling, er deres hovedopgave stadig at levere post – ikke at bekæmpe kriminalitet. Den nye lov har skabt flere muligheder for at tippe politiet, men der er stadig udfordringer... Alexis bemærker: "Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre mere, end vores mission kræver." PostNords logo bliver brugt på medicinhjemmesider - hvad kan du gøre ved det? Der er sider, der sælger lægemidler på nettet, der angiver PostNord som leveringsmetode og bruger virksomhedens logo. Hvad mener PostNord om dette? "Selvfølgelig ønsker vi ikke, at folk bruger vores tjenester til noget ulovligt. Vi arbejder aktivt sammen med politiet for at få sådanne sider lukket ned, " siger Alexis. Hvordan arbejder du internt med stoftest? Arbejder PostNord internt med lægemiddeltestning for at sikre et sikkert arbejdsmiljø? "Ja, det har vi procedurer for og arbejder proaktivt med lægemiddeltestning. HR kan svare præcis på, hvordan de procedurer ser ud." siger Alexis Tak Alexis for samtalen og dit engagement! Fakta om den nye postlov. Den nye postlov, der trådte i kraft den 2. januar 2023, betyder, at postansatte nu har lov til at bryde deres tavshedspligt og give oplysninger til myndigheder, hvis de har mistanke om, at en forsendelse indeholder noget ulovligt. PostNord har i 2023 intensiveret arbejdet mod narkotikasmugling via postforsendelser. Dette har ført til beslaglæggelse af over 20.000 breve og pakker, der indeholder narkotika . Se artikel fra svt her. I 2022, før lovændringen trådte i kraft, var postansattes mulighed for at indberette mistænkelige forsendelser begrænset på grund af tavshedspligt. Det betød, at PostNord ikke havde samme mulighed for at identificere og anmelde mistænkelige pakker til Politi og Told som efter lovændringen. Derfor er der begrænset information om antallet af beslaglagte forsendelser i 2022.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og mange virksomheder holder nu deres årlige julefester. Et hyggeligt arrangement skal selvfølgelig være præget af glæde og fællesskab – men det er også vigtigt, at de ansvarlige for julefesten tænker over, hvordan man kan fremme en alkoholsmart kultur i forbindelse med dette længe ventede arrangement. Marcus Hindsö, Affärsutvecklare Prodia Marcus Hindsö hos Prodia giver sine fem bedste råd til at håndtere julefesten på en ansvarlig måde for arbejdsgiveren, uden at gå på kompromis med, at det skal blive en hyggelig og mindeværdig begivenhed: Informer om alkohol- og stofpolitikken i god tid 📑 Informer/klargør venligst politikken i forbindelse med et møde eller på dit intranet i god tid før din julefest. Forsøg at gøre det på en udramatisk måde uden for mange pointer, men vis samtidig tydeligt, at det er en prioriteret sag for arbejdspladsen. Masser af alkoholfrie muligheder 🥤 Sørg for, at der er et bredt udvalg af alkoholfrie drikkevarer. Det skaber en rummelig atmosfære og viser hensyn til medarbejdernes forskellige præferencer og behov. Som leder og leder er du et forbillede – drikker du alkoholfrit, vil flere følge trop. Begræns adgangen til alkohol 🎫 Mange virksomheder har allerede en politik, der begrænser alkoholforbruget ved arrangementer, for eksempel ved at sætte en grænse på to enheder per person. For at gøre det klart, kan du dele drikkebilletter ud – en enkel og effektiv måde. Det er bedst at undgå at servere hård spiritus, selvom det er tradition for nogle julefejringer som fx snaps. Stærk alkohol øger risikoen for hurtigt og overdrevent forbrug, som kan føre til uønsket forgiftning. Sørg for sikker transport hjem 🚕 Hvis en medarbejder er mærkbart påvirket af alkohol eller stoffer, er det vigtigt at sikre en sikker hjemrejse. Som arbejdsgiver kan du for eksempel tilbyde taxaer eller arrangere kørsel. Hvis situationen er kritisk, kan det være nødvendigt at kontakte lægevagten eller om nødvendigt politiet. Hav en plan for håndtering af hændelser 💬 Hvis der sker noget under festen, så sørg for at følge op på situationen. Aftal en samtale med medarbejderen efterfølgende for at afklare den afvigende adfærd og vurdere, om den påvirker arbejdspladsen. At have en klar plan for, hvordan hændelser skal håndteres, viser ansvar og skaber sikkerhed for alle. Med disse tips håber vi, at du kan skabe en julefest, der både er mindeværdig og sikker. Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe med at håndtere alkohol- og stofrelaterede problemer på din arbejdsplads? Kontakt venligst Marcu s.

I sidste uge rapporterede SVT Nyheter, at det svenske toldvæsen beslaglagde store mængder af narkotikaklassificerede forfalskede stoffer, som blev solgt under navne som tramadol. Men da disse tabletter blev analyseret, viste det sig, at de i stedet indeholder det ekstremt farlige stof metonitazen. Metonitazen er et syntetisk opioid med dødelig potentiale. Ifølge den svenske retsmediciner er mindst 21 personer døde af metonitazen - alene eller i kombination med andre stoffer - indtil videre i 2024. Dette stof tilhører en gruppe syntetiske opioider kaldet nitazener, som ligner den berygtede fentanyl og er blevet mere og mere almindelige på det illegale marked. Hvad er metonitazen og nitazener? Ligesom fentanyl er nitazener ekstremt potente og har en stærk smertestillende effekt. Men deres styrke indebærer også store risici: Selv små doser kan føre til livstruende respirationsdepression og overdosis. Nitazener, herunder metonitazen, bruges ofte som erstatning for heroin eller andre opioider, når disse er sværere at opnå. Det har været medvirkende til, at stofferne har spredt sig fra USA til Europa – herunder Sverige. Risici for en opioidkrise i Europa I USA har fentanyl og lignende stoffer forårsaget en ødelæggende opioidkrise. Nu advarer eksperter om, at samme udvikling kan finde sted i Europa. I Storbritannien og Sverige er flere narkotikarelaterede dødsfald allerede blevet sat i forbindelse med nitazen. På grund af deres høje styrke og risikoprofil er det afgørende hurtigt at opdage og identificere disse stoffer for at forhindre flere tragedier. Forfalsket emballage – et voksende problem Told og Politi advarer nu om, at stoffer som metonitazen sælges i falske lægemiddelemballager , som blandt andet sælges som tramadol. Men da de blev analyseret, viste det, at tabletterne i stedet indeholdt metonitaze. Forebyggende foranstaltninger At standse spredningen af syntetiske opioider som metonitazen kræver en fælles indsats. Prodia tilbyder en hurtig test for Nitazens , hvor Metonitazen, Etonitazen, Protonitazen og Isotonitazen kan påvises. Læs mere om Toldstyrelsens seneste beslaglæggelser og Politiets advarsler om denne drabelige tendens. Har du spørgsmål? Kontakt os for mere information om, hvordan du kan arbejde forebyggende.

Nyhedsopdateringerne omgiver nu narkotikasituationen tæt. Det handler ofte om øget tilstrømning af stoffer til landet, øget handel og stadig stærkere præparater, der på kort tid vil få brugerne til at hook. Det beskrives nærmere som en tsunamibølge, der rammer samfundet, hvor der nogle steder er alarmer om epidemiske niveauer i form af tilfælde af forgiftning og øget stofbrug. Narkotika trænger ind overalt og må betragtes som en risiko på alle niveauer i samfundet. I skolen, på vejene og på vores arbejdspladser. Mennesker i beslutningstagende roller bør føle et ansvar for at problematisere dette og forstå, hvordan de i deres respektive positioner har magten til at påvirke og på forskellig vis skabe bremseklodser for denne negative udvikling. I forbindelse med den øgede risiko i trafikken var der i sommers en større trafik- og arbejdsulykke. En isvogn væltede og spærrede E6 uden for Malmø i to timer. Det skyldes, at føreren var påvirket af stoffer. Det giver ikke kun problemer for føreren, men også en direkte fare for mange medtrafikanters liv. 20 minutter før den væltede, havde den forsøgt at overhale på en enkeltsporet vej og kørt ind i en bil fire gange. Alarmerende statistik: spritkørsel er stigende Ved en trafikuge i sommer med fokus på ædruelighed var der tre gange så mange, der kørte i påvirket tilstand sammenlignet med dem, der blev testet positive for alkohol. Lignende indsats blev gjort i samme område i september, hvor godt 1.200 personer blev testet, hvoraf 7 blev taget for spritkørsel og hele 37 for narkotikakørsel. Disse tal er skræmmende og afspejler tilstanden i vores samfund i dag. Man tør slet ikke tænke på, hvilken fare medtrafikanter udsættes for. Vores børn og unge, der går og cykler, risikerer at blive mødt af en af disse ramte personer, som er med i statistikken. Det er en tanke, der betyder, at vi skal engagere os endnu mere for at være med til at bremse denne udvikling. Hvordan kan du bidrage? Med stoftestning bidrager du til et mere sikkert arbejdsmiljø og en mere velstående arbejdsplads. Virksomheder betaler en langt højere pris i tabt produktivitet, indtægter og menneskelig lidelse end omkostningerne ved lægemiddeltestning, hvilket effektivt reducerer disse tab. Kontakt os , så guider vi dig.

Prodia Talks er en række korte samtaler, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, mødes med kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. Denne gang møder Mari Lennart Karlsson på en sprød vinterdag i Stockholm. Lennart Karlsson er en af Sveriges mest erfarne narkotikabetjente, forfatter og formand for SNPF (Swedish Narcotics Police Association). Lennart gav os et indblik i den aktuelle udvikling vedrørende narkotika i Sverige, og hvad han ser som nødvendige handlinger for at dæmme op for strømmen. Sverige står over for store udfordringer, når det kommer til ændringer på lægemiddelmarkedet. Heroin er faldende på markedet på grund af et fald i produktionen af opiumsvalmue. Samtidig ser vi en stor stigning i syntetiske opioider, og cannabis og kokain når nye højder i både tilgængelighed og styrke. Mari Turesson och Lennart Karlsson Heroinforbruget er faldende – en åbning for syntetiske opioider "Forsyningen af heroin er faldet drastisk," bemærker Lennart. Årsagen er Talebans strenge indgreb mod opiumsdyrkning i Afghanistan, som tidligere stod for næsten al heroinen i Europa. Satellitbilleder viser, at over 95 % af opiumsfelterne er blevet ødelagt. Denne mangel skaber et vakuum, som syntetiske stoffer hurtigt udfylder. Tilbage i 2020 forudsagde den administrerende direktør for DEA (Drug Enforcement Administration) i USA, at plantebaserede stoffer var på nippet til at forsvinde og blive erstattet af syntetiske alternativer. Mexicanske karteller opdagede tidligt fordelene ved at producere Fentanyl i stedet for heroin – en billigere og hurtigere løsning, der også er yderst rentabel. "Syntetiske lægemidler som Fentanyl og Nitazener er ikke kun billigere at producere, de er også ekstremt potente – hvilket gør dem dødelige selv i små mængder." Metonitazen og forfalskede OxyContin-tabletter Et voksende problem er de forfalskede OxyContin-tabletter, der nu cirkulerer på det illegale marked. Disse tabletter, som ofte indeholder det syntetiske opioid Metonitazen, ligner lovlige stoffer, men er langt fra sikre. "Problemet er, at tabletterne er fremstillet i illegale laboratorier uden kvalitetskontrol. Doseringen er ujævn, en tablet kan indeholde lidt Metonitazen, en anden tablet kan indeholde meget. Risikoen er da utilsigtede overdoser, " advarer Lennart. Den lovlige brug af opioider som Oxycodone og OxyContin er også steget, hvilket har skabt nye udfordringer. Når patienter udvikler en tolerance over for deres medicin, henvender mange sig til det illegale marked for at tilfredsstille deres behov. "Vi har allerede set dødsfald, hvor folk troede, de købte almindelig smertestillende medicin, men i stedet modtog en dødelig dosis Metonitazen." Kokain: "almindelige mennesker" bliver hooked " Vi ser i øjeblikket en stor udvikling, når det kommer til kokain." Der er kokain i næsten alle sager, jeg arbejder med. Ofte kokain som også er forbundet med alkohol og nogle gange ludomani. "Vi ser 'almindelige mennesker' i middelalderen blive fanget af kokainafhængighed ," siger Lennart. Kombinationen af kokain, alkohol og nogle gange ludomani skaber en farlig spiral. Mange ender i gæld til kriminelle netværk, hvilket fører til, at de bliver udnyttet som kurerer eller gerningsmænd til voldsforbrydelser. "Vi ser folk uden tidligere kriminel baggrund blive tvunget til at håndtere våben, stoffer og endda plante bomber," siger Lennart. "Kokain har fundet vej ind i hverdagen for "almindelige mennesker", som aldrig før har været i kontakt med kriminalitet." Hvordan stoffer er designet Designet af lægemidler har ændret sig radikalt i de seneste årtier, THC-indholdet i cannabis var i 2010 6-12%. I dag er THC-indholdet 15-25%. Cannabisolier og voks kan indeholde helt op til 85 % THC – en ændring, der gør stoffet både stærkere og farligere. " Det kan ikke engang sammenlignes med hashen, der blev røget i 70'erne." Det er ikke engang det samme stof. "Det er som at sammenligne en let øl og en Stroh Rum ," forklarer Lennart. Udvikling af cannabisprodukter “ Cannabis handler ikke længere kun om marihuana og hash. I de senere år er cannabisprodukter i form af slik, småkager og chips blevet almindelige på markedet, " siger Lennart og fremhæver to store risici: Risiko for forveksling : Produkterne kan let forveksles med almindeligt slik, hvilket kan føre til utilsigtet forbrug. Forsinket effekt: Når du spiser cannabis, omsættes det meget, meget langsommere, hvilket betyder, at du får en ret lang forsinkelse i virkningerne. Er du vant til at ryge, eller har du prøvet at ryge hash, får du ret hurtigt effekt. Men da det tager væsentlig længere tid at få effekten, når du spiser hash, er problemet, at du spiser mere, hvilket betyder, at du får en for høj dosis. Ungdomsnormalisering af stoffer Selvom stofbrug blandt unge ikke er steget voldsomt, har deres eksponering for stoffer gjort det. Sociale medier og influencers bidrager til normaliseringen af stoffer, især cannabis. Lennart forklarer: "Flere unge mennesker end nogensinde har haft mulighed for at prøve stoffer. Selvom brugen er stabil, er eksponeringen i deres nærmiljø betydeligt højere i dag end for 30 år siden." "Vi ser også en generationsforskel i holdninger. I 70'erne og 80'erne blev stoffer set som noget farligt og forbudt. I dag er det mere normaliseret, selvom flertallet af unge stadig synes, det er forkert." Lennart fortsætter: "Vi skal ikke slå os ned. Forandringer er sjældent noget, der sker hurtigt, men ændringer sker over tid. Det er meget muligt, at den normaliserede situation, som vi ser i dag omkring stoffer, især hash, vil være synlig om ti år." Et filosofisk samfundsspørgsmål Når Lennart tænker over det samfund, vi lever i, kommer han til en filosofisk konklusion: "Jeg har brugt et helt voksent liv på at tænke over disse spørgsmål. Et eller andet sted handler det lidt filosofisk om - hvad er det for et samfund, vi har? Hvilke værdier har vi i samfundet? Og lige nu er der meget fokus på individualitet, præstationer. Alle skal se godt ud og have et stort pres på vores unge mennesker. Alt skal være så perfekt, og det skaber angst . Lennart mener, at dette pres, især blandt unge mennesker, er en stor grund til, at stoffer som kokain, cannabis eller endda Tramadol bliver et "quick fix" til at lindre mental stress. Hvis du bliver introduceret til en selvtillidsbooster som kokain, eller en afslappende cannabis, eller endnu værre, en Tramadol-tablet, er det en dyb udånding og afslapning. Så er det meget nemt at tænke 'nu har jeg løsningen'. Og sådan fortsætter det på samme måde – når der opstår angst eller stress, er der en hurtig løsning. Hvad kan vi gøre? Bekæmpelsen af stoffer er ikke alene politiets eller toldvæsenets ansvar – det kræver en bred samfundsmæssig indsats. Lennart lister nogle tiltag: Start med at tage en klar og utvetydig holdning til stoffer. Den eneste måde at løse problemet på er at reducere efterspørgslen. Tør snakke med dine børn og dine børns venner. Vær klar over dine værdier og vis, at du holder af. Du ender så i en situation, hvor dine børn kommer hjem og lugter af hash. Så sæt dig i fred og ro og snak, vis at du er der. Forstå, at selv "weekend-junkies" hjælper med at finansiere kriminelle netværk. "Udbuddet af stoffer vil altid være der - det er efterspørgslen, vi skal bekæmpe for at skabe reel forandring."   Lennart afslutter med et resumé: Vi har en heroinmangel, og den vil fortsætte. Min vurdering er, at alternativet for alle dem, der i øjeblikket er opioidafhængige, sandsynligvis vil være syntetiske opioider. Og så er det Nitazener og Fentanyl, vi ser i krystalkuglen.   Vi ser en stigning i det illegale marked for forskellige Oxy-tabletter. Altså OxyNorm og OxyContin. Vi ser et lille, lille fald i Tramadol. Men det er blevet erstattet af Oxy-tabletter.   Meget kokain og også, lidt overraskende, en masse amfetamin. Amfetamin føltes som om de var på vej ud for 4-5 år siden. Men det er kommet tilbage og kommet i ret stor skala. Der har ikke været nær så stor efterspørgsel på kokain i USA, så de sydamerikanske karteller har rettet sig mod Europa. Så kokainproduktionen er steget, og forsendelser og smugling til Europa er steget. Cannabis generelt bliver meget, meget mere potent. Og nu er der også spiselige cannabisprodukter.   Det er et smorgasbord, der er tilgængeligt for alle, der har lyst. "Vi er nødt til at arbejde sammen - som forældre, individer og samfund - for at reducere efterspørgslen." Tak Lennart for din tid og visdom! Vil du vide mere? Kontakt os hos Prodia .

Indførelse af stoftest kan give anledning til bekymring for negative reaktioner. Men hos fitnesskæden Nordic Wellness var det stik modsat. HR-chef Charlotte Strandbrink deler ud af sine bedste råd til, hvordan arbejdsgivere kan arbejde forebyggende mod misbrug og samtidig skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Gennem klar kommunikation og fokus på omtanke lykkedes det virksomheden at indføre tilfældige stoftests, uden at medarbejderne følte sig mistænkelige. "Vi fik stort set kun positive reaktioner," siger Charlotte. Vil du vide, hvordan stoftest kan indgå i sundhedsfremmende arbejde? Læs om Nordic Wellness' succes i vores native-samarbejde i magasinet Chef.

Prodia Talks er en række korte episoder, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, møder kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. I denne episode møder Mari advokat Maria Bergström fra Setterwalls Advokatbyrå, specialist i arbejdsret, for at tale om en vigtig dom fra Arbejdsretten. Dommen vedrører en byggelærling, der efter ferien blev testet positiv for hash og blev suspenderet uden løn, hvilket Arbejdsretten i juni 2024 fandt var en korrekt handling fra arbejdsgiverens side. Læs hele interviewet på vores hjemmeside eller se episoden på vores YouTube-kanal.

I vores indfødte samarbejde med HR-nyheder deler Thomas Lundblad , forretningsudvikler hos Prodia, sin personlige rejse fra at drømme om en karriere som professionel fodboldspiller til at komme sig fra afhængighed. I dag bruger han sin erfaring til at hjælpe arbejdsgivere med at forstå og håndtere afhængighedsproblemer på arbejdspladsen. Thomas understreger, at stoftest er en nødvendig foranstaltning for at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Han forklarer, at tidlig opsporing af stofbrug kan spare både lidelse og penge, og at en klar alkohol- og stofpolitik er afgørende for at kunne håndtere svære samtaler, når situationen kræver det. Med Prodias avancerede spyttest får arbejdsgiverne en metode, der ikke kun er sikker og effektiv, men også skånsom mod privatlivet. Spytprøver er sværere at manipulere end urinprøver, hvilket gør dem til en pålidelig mulighed for arbejdspladser, der ønsker at være proaktive i deres arbejde for et stoffrit miljø. Thomas understreger vigtigheden af at handle forebyggende for at undgå, at arbejdsindsatsen bliver påvirket. Læs mere om hans tanker om lægemiddeltestning og hvordan Prodia hjælper virksomheder med at skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Læs hele interviewet her i vores native samarbejde med HR-nyheder.

Prodia Talks er en række korte episoder, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, møder kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. I dette afsnit af Prodia Talks får vi en dybere forståelse af rollen som MRO-læge , når Mari Turesson taler med Johannes Kriisa. Johannes forklarer, hvordan Prodias spyttest hjælper med at identificere stoffer på arbejdspladsen, og hvorfor det er så vigtigt at teste bredt for at fange nye, ofte svære at opdage stoffer. Han fortæller også om tendensen med øget misbrug af stoffer som tramadol, og hvordan lægemiddelinteraktioner kan skabe alvorlige risici for medarbejderne. Johannes deler sin indsigt i, hvordan arbejdspladstests kan være en omkostningseffektiv måde at forebygge misbrug og skabe et mere sikkert arbejdsmiljø. Vil du vide mere om de udfordringer og muligheder, som en stoffri arbejdsplads indebærer? Se interviewet på vores hjemmeside eller YouTube-kanal!

Hvordan endte vi med, at medarbejderens integritet blev prioriteret højere end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare? Artiklen, Stoftest i strid med grundloven , i Alkohol & Narkotika sætter fokus på debatten om, hvorvidt grundloven sætter en stopper for stoftestning af ansatte i det offentlige.   Er det ikke på tide at stille spørgsmålstegn ved dette og opfordre til en lovændring?   Argumentationen for forbuddet bygger på tesen om, at stoftest på arbejdspladsen krænker den enkeltes privatliv. Men hvis der nu er prøveudtagningsmetoder, der beskytter privatlivets fred? Hvor formålet med stoftestning er arbejdsgivers hensyn til medarbejdere på individ- og gruppeniveau og indgår i det systematiske arbejdsmiljøarbejde?   Som partner i lægemiddeltestning har Prodia kunder inden for både sundhedssektoren og det private erhvervsliv. Vi modtager flere og flere alarmer om, hvordan tyverier og medicinaffald sker i driften inden for sundhedssektoren. Primært er det sundhedspersonale, der stiller spørgsmål til, hvad der kræves for at få lov til at indføre stoftest i deres drift. Det er ikke panodil, der bliver stjålet, men mængder af stoffer, der er klassificeret som euforiserende stoffer. En sygeplejerske delte sine tanker med os. "-Hvordan kan det være, at stofmisbrug ser ud til at være overrepræsenteret i sundhedsvæsenet? Jeg har set tyveri af narkotika på mere eller mindre alle arbejdspladser, jeg har arbejdet på i løbet af mine 15 år som sygeplejerske. Det får mig til at spekulere på, hvordan det kunne se sådan ud. Bare fordi jeg har adgang til medicinrummet og dagligt beskæftiger mig med stoffer, føler jeg ikke trang til at tage tabletter...«   Forklaringen ligger højst sandsynligt i, at vi individer har forskellige grader af sårbarhed over for afhængighed og når det, der kan stimulere vores lyst og hæve dopaminniveauet, ligger lige foran os, så bliver det også nemmere at falde i fælden. Dette forklarer også, hvorfor alkohol er det mest almindelige stof i Sverige. Det er lovligt og tilgængeligt. Så spørgsmålet, vi bør stille os selv, er, hvordan er vi endt med, at medarbejderens integritet har højere prioritet end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare?   I artiklen siger Madelena Nilsson , formand for den akademiske forening SSR i Sörmland , "Vi ser ikke positivt på at have en arbejdsgiver, der ikke har tillid til og mistænker alle sine ansatte. Det kan være svært at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Hvordan passer det sammen med tillidsbaseret ledelse?”   Vi mener, at det er en isoleret måde at se det på. Siden hvornår handler stoftest om at mistænkeliggøre alle dine medarbejdere? Ikke en eneste gang i alle de år, vi har været i erhvervslivet, er vi stødt på arbejdsgivere, der ønsker at implementere stoftest på grund af manglende tillid. Argumenter og incitamenter til implementering af narkotikatest på arbejdspladsen ser dog ofte ud som følgende:   Bidrage til et mere sikkert arbejdsmiljø Bidrage til sundhedsfremme Øge produktiviteten i organisationen At fange afhængighed på et tidligere tidspunkt forbedrer mulighederne for at blive stoffri Reducere sygefravær og sygemelding på arbejdspladsen Reducer skjulte omkostninger Positiv signalværdi i og uden for organisationen   I dag er der så meget bevis for, at stoftest er et stærkt værktøj, der fører til resultater. Der er endda præcedentielle afgørelser fra AD, der omhandler bredden af at inkludere lægemiddeltestning for at opnå succes i et anti-narkotikaprogram på arbejdspladsen. ​ Det siger administrerende direktør Sabina Karlsson . ”Jeg tror, vi kan blive enige om, at individer med en sårbarhed for at ende i afhængighed findes i alle samfundslag og sektorer.   Alle data og statistik peger på en øget tilgang af stoffer i vores land, afhængigheden kryber ned i tiderne og gør sig også lettere tilgængelig gennem digitale fora og andre platforme. Vi kan alle potentielt blive ofre for narkobølgen, der skyller ind over os. Desværre mener vi, at ikke at tage ansvar og tage en samlet tilgang til stoffer på arbejdspladserne vil føre til, at arbejdspladser i den offentlige sektor i fremtiden bliver mindre attraktive og signalerer, at der foregår et systematisk arbejdsmiljøarbejde, men at man alligevel vælger at se mellem fingrene i denne sag.   For mit eget vedkommende føles det helt rimeligt, at mine børn går på en skole, hvor der foretages omfattende baggrundstjek af personalet, så jeg som forælder kan føle mig tryg. Ligeledes at når jeg er syg og får lægehjælp, bliver jeg taget hånd om af personale, der ikke napper tabletter i medicinrummet. Eller at mine bedsteforældre bliver passet på et plejehjem af personale, der er opmærksomme og upåvirkede.   Det er ok, at vi laver både rutine- og stikprøver af bilister i trafikken for at øge sikkerheden på vores veje. Så hvordan kan det ikke være en selvfølge i arbejdslivet? Det er et spørgsmål om kvalitetssikrede arbejdspladser, som burde være en selvfølge at få lov til i arbejdslivet, uanset hvilken sektor man tilhører.   Lad os blive enige om, at narkotikatestning ikke er af ond vilje, men af medfølelse." Jeg vil meget gerne høre jeres meninger. Email mig: sabina@prodia.se eller kontakt os her.