top of page

6 resultater for ""

  • Farlige forfalskninger: Nitazen på det illegale marked.

    I sidste uge rapporterede SVT Nyheter, at det svenske toldvæsen beslaglagde store mængder af narkotikaklassificerede forfalskede stoffer, som blev solgt under navne som tramadol. Men da disse tabletter blev analyseret, viste det sig, at de i stedet indeholder det ekstremt farlige stof metonitazen. Metonitazen er et syntetisk opioid med dødelig potentiale. Ifølge den svenske retsmediciner er mindst 21 personer døde af metonitazen - alene eller i kombination med andre stoffer - indtil videre i 2024. Dette stof tilhører en gruppe syntetiske opioider kaldet nitazener, som ligner den berygtede fentanyl og er blevet mere og mere almindelige på det illegale marked. Hvad er metonitazen og nitazener? Ligesom fentanyl er nitazener ekstremt potente og har en stærk smertestillende effekt. Men deres styrke indebærer også store risici: Selv små doser kan føre til livstruende respirationsdepression og overdosis. Nitazener, herunder metonitazen, bruges ofte som erstatning for heroin eller andre opioider, når disse er sværere at opnå. Det har været medvirkende til, at stofferne har spredt sig fra USA til Europa – herunder Sverige. Risici for en opioidkrise i Europa I USA har fentanyl og lignende stoffer forårsaget en ødelæggende opioidkrise. Nu advarer eksperter om, at samme udvikling kan finde sted i Europa. I Storbritannien og Sverige er flere narkotikarelaterede dødsfald allerede blevet sat i forbindelse med nitazen. På grund af deres høje styrke og risikoprofil er det afgørende hurtigt at opdage og identificere disse stoffer for at forhindre flere tragedier. Forfalsket emballage – et voksende problem Told og Politi advarer nu om, at stoffer som metonitazen sælges i falske lægemiddelemballager , som blandt andet sælges som tramadol. Men da de blev analyseret, viste det, at tabletterne i stedet indeholdt metonitaze. Forebyggende foranstaltninger At standse spredningen af syntetiske opioider som metonitazen kræver en fælles indsats. Prodia tilbyder en hurtig test for Nitazens , hvor Metonitazen, Etonitazen, Protonitazen og Isotonitazen kan påvises. Læs mere om Toldstyrelsens seneste beslaglæggelser og Politiets advarsler om denne drabelige tendens. Har du spørgsmål? Kontakt os for mere information om, hvordan du kan arbejde forebyggende.

  • Stofdruk overrepræsenteret i ædruelighedskontrol.

    Nyhedsopdateringerne omgiver nu narkotikasituationen tæt. Det handler ofte om øget tilstrømning af stoffer til landet, øget handel og stadig stærkere præparater, der på kort tid vil få brugerne til at hook. Det beskrives nærmere som en tsunamibølge, der rammer samfundet, hvor der nogle steder er alarmer om epidemiske niveauer i form af tilfælde af forgiftning og øget stofbrug. Narkotika trænger ind overalt og må betragtes som en risiko på alle niveauer i samfundet. I skolen, på vejene og på vores arbejdspladser. Mennesker i beslutningstagende roller bør føle et ansvar for at problematisere dette og forstå, hvordan de i deres respektive positioner har magten til at påvirke og på forskellig vis skabe bremseklodser for denne negative udvikling. I forbindelse med den øgede risiko i trafikken var der i sommers en større trafik- og arbejdsulykke. En isvogn væltede og spærrede E6 uden for Malmø i to timer. Det skyldes, at føreren var påvirket af stoffer. Det giver ikke kun problemer for føreren, men også en direkte fare for mange medtrafikanters liv. 20 minutter før den væltede, havde den forsøgt at overhale på en enkeltsporet vej og kørt ind i en bil fire gange. Alarmerende statistik: spritkørsel er stigende Ved en trafikuge i sommer med fokus på ædruelighed var der tre gange så mange, der kørte i påvirket tilstand sammenlignet med dem, der blev testet positive for alkohol. Lignende indsats blev gjort i samme område i september, hvor godt 1.200 personer blev testet, hvoraf 7 blev taget for spritkørsel og hele 37 for narkotikakørsel. Disse tal er skræmmende og afspejler tilstanden i vores samfund i dag. Man tør slet ikke tænke på, hvilken fare medtrafikanter udsættes for. Vores børn og unge, der går og cykler, risikerer at blive mødt af en af disse ramte personer, som er med i statistikken. Det er en tanke, der betyder, at vi skal engagere os endnu mere for at være med til at bremse denne udvikling. Hvordan kan du bidrage? Med stoftestning bidrager du til et mere sikkert arbejdsmiljø og en mere velstående arbejdsplads. Virksomheder betaler en langt højere pris i tabt produktivitet, indtægter og menneskelig lidelse end omkostningerne ved lægemiddeltestning, hvilket effektivt reducerer disse tab. Kontakt os , så guider vi dig.

  • Sådan indførte Nordic Wellness stoftest – og fik tommelfingeren op fra personalet.

    Indførelse af stoftest kan give anledning til bekymring for negative reaktioner. Men hos fitnesskæden Nordic Wellness var det stik modsat. HR-chef Charlotte Strandbrink deler ud af sine bedste råd til, hvordan arbejdsgivere kan arbejde forebyggende mod misbrug og samtidig skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Gennem klar kommunikation og fokus på omtanke lykkedes det virksomheden at indføre tilfældige stoftests, uden at medarbejderne følte sig mistænkelige. "Vi fik stort set kun positive reaktioner," siger Charlotte. Vil du vide, hvordan stoftest kan indgå i sundhedsfremmende arbejde? Læs om Nordic Wellness' succes i vores native-samarbejde i magasinet Chef.

  • Prodia taler med Maria Bergström fra Setterwalls: Vigtig arbejdsretsdom om narkotikatest.

    Prodia Talks er en række korte episoder, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, møder kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. I denne episode møder Mari advokat Maria Bergström fra Setterwalls Advokatbyrå, specialist i arbejdsret, for at tale om en vigtig dom fra Arbejdsretten. Dommen vedrører en byggelærling, der efter ferien blev testet positiv for hash og blev suspenderet uden løn, hvilket Arbejdsretten i juni 2024 fandt var en korrekt handling fra arbejdsgiverens side. Læs hele interviewet på vores hjemmeside eller se episoden på vores YouTube-kanal.

  • Prodia taler med Johannes Kriisa: Et indblik i narkotikatestning på arbejdspladsen.

    Prodia Talks er en række korte episoder, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, møder kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. I dette afsnit af Prodia Talks får vi en dybere forståelse af rollen som MRO-læge , når Mari Turesson taler med Johannes Kriisa. Johannes forklarer, hvordan Prodias spyttest hjælper med at identificere stoffer på arbejdspladsen, og hvorfor det er så vigtigt at teste bredt for at fange nye, ofte svære at opdage stoffer. Han fortæller også om tendensen med øget misbrug af stoffer som tramadol, og hvordan lægemiddelinteraktioner kan skabe alvorlige risici for medarbejderne. Johannes deler sin indsigt i, hvordan arbejdspladstests kan være en omkostningseffektiv måde at forebygge misbrug og skabe et mere sikkert arbejdsmiljø. Vil du vide mere om de udfordringer og muligheder, som en stoffri arbejdsplads indebærer? Se interviewet på vores hjemmeside eller YouTube-kanal!

  • Manglen på stoftest på arbejdspladser i den offentlige sektor. Tid til en lovændring?

    Hvordan endte vi med, at medarbejderens integritet blev prioriteret højere end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare? Artiklen, Stoftest i strid med grundloven , i Alkohol & Narkotika sætter fokus på debatten om, hvorvidt grundloven sætter en stopper for stoftestning af ansatte i det offentlige.   Er det ikke på tide at stille spørgsmålstegn ved dette og opfordre til en lovændring?   Argumentationen for forbuddet bygger på tesen om, at stoftest på arbejdspladsen krænker den enkeltes privatliv. Men hvis der nu er prøveudtagningsmetoder, der beskytter privatlivets fred? Hvor formålet med stoftestning er arbejdsgivers hensyn til medarbejdere på individ- og gruppeniveau og indgår i det systematiske arbejdsmiljøarbejde?   Som partner i lægemiddeltestning har Prodia kunder inden for både sundhedssektoren og det private erhvervsliv. Vi modtager flere og flere alarmer om, hvordan tyverier og medicinaffald sker i driften inden for sundhedssektoren. Primært er det sundhedspersonale, der stiller spørgsmål til, hvad der kræves for at få lov til at indføre stoftest i deres drift. Det er ikke panodil, der bliver stjålet, men mængder af stoffer, der er klassificeret som euforiserende stoffer. En sygeplejerske delte sine tanker med os. "-Hvordan kan det være, at stofmisbrug ser ud til at være overrepræsenteret i sundhedsvæsenet? Jeg har set tyveri af narkotika på mere eller mindre alle arbejdspladser, jeg har arbejdet på i løbet af mine 15 år som sygeplejerske. Det får mig til at spekulere på, hvordan det kunne se sådan ud. Bare fordi jeg har adgang til medicinrummet og dagligt beskæftiger mig med stoffer, føler jeg ikke trang til at tage tabletter...«   Forklaringen ligger højst sandsynligt i, at vi individer har forskellige grader af sårbarhed over for afhængighed og når det, der kan stimulere vores lyst og hæve dopaminniveauet, ligger lige foran os, så bliver det også nemmere at falde i fælden. Dette forklarer også, hvorfor alkohol er det mest almindelige stof i Sverige. Det er lovligt og tilgængeligt. Så spørgsmålet, vi bør stille os selv, er, hvordan er vi endt med, at medarbejderens integritet har højere prioritet end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare?   I artiklen siger Madelena Nilsson , formand for den akademiske forening SSR i Sörmland , "Vi ser ikke positivt på at have en arbejdsgiver, der ikke har tillid til og mistænker alle sine ansatte. Det kan være svært at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Hvordan passer det sammen med tillidsbaseret ledelse?”   Vi mener, at det er en isoleret måde at se det på. Siden hvornår handler stoftest om at mistænkeliggøre alle dine medarbejdere? Ikke en eneste gang i alle de år, vi har været i erhvervslivet, er vi stødt på arbejdsgivere, der ønsker at implementere stoftest på grund af manglende tillid. Argumenter og incitamenter til implementering af narkotikatest på arbejdspladsen ser dog ofte ud som følgende:   Bidrage til et mere sikkert arbejdsmiljø Bidrage til sundhedsfremme Øge produktiviteten i organisationen At fange afhængighed på et tidligere tidspunkt forbedrer mulighederne for at blive stoffri Reducere sygefravær og sygemelding på arbejdspladsen Reducer skjulte omkostninger Positiv signalværdi i og uden for organisationen   I dag er der så meget bevis for, at stoftest er et stærkt værktøj, der fører til resultater. Der er endda præcedentielle afgørelser fra AD, der omhandler bredden af at inkludere lægemiddeltestning for at opnå succes i et anti-narkotikaprogram på arbejdspladsen. ​ Det siger administrerende direktør Sabina Karlsson . ”Jeg tror, vi kan blive enige om, at individer med en sårbarhed for at ende i afhængighed findes i alle samfundslag og sektorer.   Alle data og statistik peger på en øget tilgang af stoffer i vores land, afhængigheden kryber ned i tiderne og gør sig også lettere tilgængelig gennem digitale fora og andre platforme. Vi kan alle potentielt blive ofre for narkobølgen, der skyller ind over os. Desværre mener vi, at ikke at tage ansvar og tage en samlet tilgang til stoffer på arbejdspladserne vil føre til, at arbejdspladser i den offentlige sektor i fremtiden bliver mindre attraktive og signalerer, at der foregår et systematisk arbejdsmiljøarbejde, men at man alligevel vælger at se mellem fingrene i denne sag.   For mit eget vedkommende føles det helt rimeligt, at mine børn går på en skole, hvor der foretages omfattende baggrundstjek af personalet, så jeg som forælder kan føle mig tryg. Ligeledes at når jeg er syg og får lægehjælp, bliver jeg taget hånd om af personale, der ikke napper tabletter i medicinrummet. Eller at mine bedsteforældre bliver passet på et plejehjem af personale, der er opmærksomme og upåvirkede.   Det er ok, at vi laver både rutine- og stikprøver af bilister i trafikken for at øge sikkerheden på vores veje. Så hvordan kan det ikke være en selvfølge i arbejdslivet? Det er et spørgsmål om kvalitetssikrede arbejdspladser, som burde være en selvfølge at få lov til i arbejdslivet, uanset hvilken sektor man tilhører.   Lad os blive enige om, at narkotikatestning ikke er af ond vilje, men af medfølelse." Jeg vil meget gerne høre jeres meninger. Email mig: sabina@prodia.se eller kontakt os her.

Søgeresultater

bottom of page