Søgeresultater

Prodia Talks er en række korte samtaler, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, mødes med kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. Denne gang møder Mari Lennart Karlsson på en sprød vinterdag i Stockholm. Lennart Karlsson er en af Sveriges mest erfarne narkotikabetjente, forfatter og formand for SNPF (Swedish Narcotics Police Association). Lennart gav os et indblik i den aktuelle udvikling vedrørende narkotika i Sverige, og hvad han ser som nødvendige handlinger for at dæmme op for strømmen. Sverige står over for store udfordringer, når det kommer til ændringer på lægemiddelmarkedet. Heroin er faldende på markedet på grund af et fald i produktionen af opiumsvalmue. Samtidig ser vi en stor stigning i syntetiske opioider, og cannabis og kokain når nye højder i både tilgængelighed og styrke. Mari Turesson och Lennart Karlsson Heroinforbruget er faldende – en åbning for syntetiske opioider "Forsyningen af heroin er faldet drastisk," bemærker Lennart. Årsagen er Talebans strenge indgreb mod opiumsdyrkning i Afghanistan, som tidligere stod for næsten al heroinen i Europa. Satellitbilleder viser, at over 95 % af opiumsfelterne er blevet ødelagt. Denne mangel skaber et vakuum, som syntetiske stoffer hurtigt udfylder. Tilbage i 2020 forudsagde den administrerende direktør for DEA (Drug Enforcement Administration) i USA, at plantebaserede stoffer var på nippet til at forsvinde og blive erstattet af syntetiske alternativer. Mexicanske karteller opdagede tidligt fordelene ved at producere Fentanyl i stedet for heroin – en billigere og hurtigere løsning, der også er yderst rentabel. "Syntetiske lægemidler som Fentanyl og Nitazener er ikke kun billigere at producere, de er også ekstremt potente – hvilket gør dem dødelige selv i små mængder." Metonitazen og forfalskede OxyContin-tabletter Et voksende problem er de forfalskede OxyContin-tabletter, der nu cirkulerer på det illegale marked. Disse tabletter, som ofte indeholder det syntetiske opioid Metonitazen, ligner lovlige stoffer, men er langt fra sikre. "Problemet er, at tabletterne er fremstillet i illegale laboratorier uden kvalitetskontrol. Doseringen er ujævn, en tablet kan indeholde lidt Metonitazen, en anden tablet kan indeholde meget. Risikoen er da utilsigtede overdoser, " advarer Lennart. Den lovlige brug af opioider som Oxycodone og OxyContin er også steget, hvilket har skabt nye udfordringer. Når patienter udvikler en tolerance over for deres medicin, henvender mange sig til det illegale marked for at tilfredsstille deres behov. "Vi har allerede set dødsfald, hvor folk troede, de købte almindelig smertestillende medicin, men i stedet modtog en dødelig dosis Metonitazen." Kokain: "almindelige mennesker" bliver hooked " Vi ser i øjeblikket en stor udvikling, når det kommer til kokain." Der er kokain i næsten alle sager, jeg arbejder med. Ofte kokain som også er forbundet med alkohol og nogle gange ludomani. "Vi ser 'almindelige mennesker' i middelalderen blive fanget af kokainafhængighed ," siger Lennart. Kombinationen af kokain, alkohol og nogle gange ludomani skaber en farlig spiral. Mange ender i gæld til kriminelle netværk, hvilket fører til, at de bliver udnyttet som kurerer eller gerningsmænd til voldsforbrydelser. "Vi ser folk uden tidligere kriminel baggrund blive tvunget til at håndtere våben, stoffer og endda plante bomber," siger Lennart. "Kokain har fundet vej ind i hverdagen for "almindelige mennesker", som aldrig før har været i kontakt med kriminalitet." Hvordan stoffer er designet Designet af lægemidler har ændret sig radikalt i de seneste årtier, THC-indholdet i cannabis var i 2010 6-12%. I dag er THC-indholdet 15-25%. Cannabisolier og voks kan indeholde helt op til 85 % THC – en ændring, der gør stoffet både stærkere og farligere. " Det kan ikke engang sammenlignes med hashen, der blev røget i 70'erne." Det er ikke engang det samme stof. "Det er som at sammenligne en let øl og en Stroh Rum ," forklarer Lennart. Udvikling af cannabisprodukter “ Cannabis handler ikke længere kun om marihuana og hash. I de senere år er cannabisprodukter i form af slik, småkager og chips blevet almindelige på markedet, " siger Lennart og fremhæver to store risici: Risiko for forveksling : Produkterne kan let forveksles med almindeligt slik, hvilket kan føre til utilsigtet forbrug. Forsinket effekt: Når du spiser cannabis, omsættes det meget, meget langsommere, hvilket betyder, at du får en ret lang forsinkelse i virkningerne. Er du vant til at ryge, eller har du prøvet at ryge hash, får du ret hurtigt effekt. Men da det tager væsentlig længere tid at få effekten, når du spiser hash, er problemet, at du spiser mere, hvilket betyder, at du får en for høj dosis. Ungdomsnormalisering af stoffer Selvom stofbrug blandt unge ikke er steget voldsomt, har deres eksponering for stoffer gjort det. Sociale medier og influencers bidrager til normaliseringen af stoffer, især cannabis. Lennart forklarer: "Flere unge mennesker end nogensinde har haft mulighed for at prøve stoffer. Selvom brugen er stabil, er eksponeringen i deres nærmiljø betydeligt højere i dag end for 30 år siden." "Vi ser også en generationsforskel i holdninger. I 70'erne og 80'erne blev stoffer set som noget farligt og forbudt. I dag er det mere normaliseret, selvom flertallet af unge stadig synes, det er forkert." Lennart fortsætter: "Vi skal ikke slå os ned. Forandringer er sjældent noget, der sker hurtigt, men ændringer sker over tid. Det er meget muligt, at den normaliserede situation, som vi ser i dag omkring stoffer, især hash, vil være synlig om ti år." Et filosofisk samfundsspørgsmål Når Lennart tænker over det samfund, vi lever i, kommer han til en filosofisk konklusion: "Jeg har brugt et helt voksent liv på at tænke over disse spørgsmål. Et eller andet sted handler det lidt filosofisk om - hvad er det for et samfund, vi har? Hvilke værdier har vi i samfundet? Og lige nu er der meget fokus på individualitet, præstationer. Alle skal se godt ud og have et stort pres på vores unge mennesker. Alt skal være så perfekt, og det skaber angst . Lennart mener, at dette pres, især blandt unge mennesker, er en stor grund til, at stoffer som kokain, cannabis eller endda Tramadol bliver et "quick fix" til at lindre mental stress. Hvis du bliver introduceret til en selvtillidsbooster som kokain, eller en afslappende cannabis, eller endnu værre, en Tramadol-tablet, er det en dyb udånding og afslapning. Så er det meget nemt at tænke 'nu har jeg løsningen'. Og sådan fortsætter det på samme måde – når der opstår angst eller stress, er der en hurtig løsning. Hvad kan vi gøre? Bekæmpelsen af stoffer er ikke alene politiets eller toldvæsenets ansvar – det kræver en bred samfundsmæssig indsats. Lennart lister nogle tiltag: Start med at tage en klar og utvetydig holdning til stoffer. Den eneste måde at løse problemet på er at reducere efterspørgslen. Tør snakke med dine børn og dine børns venner. Vær klar over dine værdier og vis, at du holder af. Du ender så i en situation, hvor dine børn kommer hjem og lugter af hash. Så sæt dig i fred og ro og snak, vis at du er der. Forstå, at selv "weekend-junkies" hjælper med at finansiere kriminelle netværk. "Udbuddet af stoffer vil altid være der - det er efterspørgslen, vi skal bekæmpe for at skabe reel forandring."   Lennart afslutter med et resumé: Vi har en heroinmangel, og den vil fortsætte. Min vurdering er, at alternativet for alle dem, der i øjeblikket er opioidafhængige, sandsynligvis vil være syntetiske opioider. Og så er det Nitazener og Fentanyl, vi ser i krystalkuglen.   Vi ser en stigning i det illegale marked for forskellige Oxy-tabletter. Altså OxyNorm og OxyContin. Vi ser et lille, lille fald i Tramadol. Men det er blevet erstattet af Oxy-tabletter.   Meget kokain og også, lidt overraskende, en masse amfetamin. Amfetamin føltes som om de var på vej ud for 4-5 år siden. Men det er kommet tilbage og kommet i ret stor skala. Der har ikke været nær så stor efterspørgsel på kokain i USA, så de sydamerikanske karteller har rettet sig mod Europa. Så kokainproduktionen er steget, og forsendelser og smugling til Europa er steget. Cannabis generelt bliver meget, meget mere potent. Og nu er der også spiselige cannabisprodukter.   Det er et smorgasbord, der er tilgængeligt for alle, der har lyst. "Vi er nødt til at arbejde sammen - som forældre, individer og samfund - for at reducere efterspørgslen." Tak Lennart for din tid og visdom! Vil du vide mere? Kontakt os hos Prodia .

Indførelse af stoftest kan give anledning til bekymring for negative reaktioner. Men hos fitnesskæden Nordic Wellness var det stik modsat. HR-chef Charlotte Strandbrink deler ud af sine bedste råd til, hvordan arbejdsgivere kan arbejde forebyggende mod misbrug og samtidig skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Gennem klar kommunikation og fokus på omtanke lykkedes det virksomheden at indføre tilfældige stoftests, uden at medarbejderne følte sig mistænkelige. "Vi fik stort set kun positive reaktioner," siger Charlotte. Vil du vide, hvordan stoftest kan indgå i sundhedsfremmende arbejde? Læs om Nordic Wellness' succes i vores native-samarbejde i magasinet Chef.

Prodia Talks er en række korte episoder, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, møder kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. I denne episode møder Mari advokat Maria Bergström fra Setterwalls Advokatbyrå, specialist i arbejdsret, for at tale om en vigtig dom fra Arbejdsretten. Dommen vedrører en byggelærling, der efter ferien blev testet positiv for hash og blev suspenderet uden løn, hvilket Arbejdsretten i juni 2024 fandt var en korrekt handling fra arbejdsgiverens side. Læs hele interviewet på vores hjemmeside eller se episoden på vores YouTube-kanal.

I vores indfødte samarbejde med HR-nyheder deler Thomas Lundblad , forretningsudvikler hos Prodia, sin personlige rejse fra at drømme om en karriere som professionel fodboldspiller til at komme sig fra afhængighed. I dag bruger han sin erfaring til at hjælpe arbejdsgivere med at forstå og håndtere afhængighedsproblemer på arbejdspladsen. Thomas understreger, at stoftest er en nødvendig foranstaltning for at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Han forklarer, at tidlig opsporing af stofbrug kan spare både lidelse og penge, og at en klar alkohol- og stofpolitik er afgørende for at kunne håndtere svære samtaler, når situationen kræver det. Med Prodias avancerede spyttest får arbejdsgiverne en metode, der ikke kun er sikker og effektiv, men også skånsom mod privatlivet. Spytprøver er sværere at manipulere end urinprøver, hvilket gør dem til en pålidelig mulighed for arbejdspladser, der ønsker at være proaktive i deres arbejde for et stoffrit miljø. Thomas understreger vigtigheden af at handle forebyggende for at undgå, at arbejdsindsatsen bliver påvirket. Læs mere om hans tanker om lægemiddeltestning og hvordan Prodia hjælper virksomheder med at skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Læs hele interviewet her i vores native samarbejde med HR-nyheder.

Prodia Talks er en række korte episoder, hvor vores marketingchef, Mari Turesson, møder kolleger, venner og partnere for at diskutere emner relateret til stoffer og stoftest. I dette afsnit af Prodia Talks får vi en dybere forståelse af rollen som MRO-læge , når Mari Turesson taler med Johannes Kriisa. Johannes forklarer, hvordan Prodias spyttest hjælper med at identificere stoffer på arbejdspladsen, og hvorfor det er så vigtigt at teste bredt for at fange nye, ofte svære at opdage stoffer. Han fortæller også om tendensen med øget misbrug af stoffer som tramadol, og hvordan lægemiddelinteraktioner kan skabe alvorlige risici for medarbejderne. Johannes deler sin indsigt i, hvordan arbejdspladstests kan være en omkostningseffektiv måde at forebygge misbrug og skabe et mere sikkert arbejdsmiljø. Vil du vide mere om de udfordringer og muligheder, som en stoffri arbejdsplads indebærer? Se interviewet på vores hjemmeside eller YouTube-kanal!

Hvordan endte vi med, at medarbejderens integritet blev prioriteret højere end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare? Artiklen, Stoftest i strid med grundloven , i Alkohol & Narkotika sætter fokus på debatten om, hvorvidt grundloven sætter en stopper for stoftestning af ansatte i det offentlige.   Er det ikke på tide at stille spørgsmålstegn ved dette og opfordre til en lovændring?   Argumentationen for forbuddet bygger på tesen om, at stoftest på arbejdspladsen krænker den enkeltes privatliv. Men hvis der nu er prøveudtagningsmetoder, der beskytter privatlivets fred? Hvor formålet med stoftestning er arbejdsgivers hensyn til medarbejdere på individ- og gruppeniveau og indgår i det systematiske arbejdsmiljøarbejde?   Som partner i lægemiddeltestning har Prodia kunder inden for både sundhedssektoren og det private erhvervsliv. Vi modtager flere og flere alarmer om, hvordan tyverier og medicinaffald sker i driften inden for sundhedssektoren. Primært er det sundhedspersonale, der stiller spørgsmål til, hvad der kræves for at få lov til at indføre stoftest i deres drift. Det er ikke panodil, der bliver stjålet, men mængder af stoffer, der er klassificeret som euforiserende stoffer. En sygeplejerske delte sine tanker med os. "-Hvordan kan det være, at stofmisbrug ser ud til at være overrepræsenteret i sundhedsvæsenet? Jeg har set tyveri af narkotika på mere eller mindre alle arbejdspladser, jeg har arbejdet på i løbet af mine 15 år som sygeplejerske. Det får mig til at spekulere på, hvordan det kunne se sådan ud. Bare fordi jeg har adgang til medicinrummet og dagligt beskæftiger mig med stoffer, føler jeg ikke trang til at tage tabletter...«   Forklaringen ligger højst sandsynligt i, at vi individer har forskellige grader af sårbarhed over for afhængighed og når det, der kan stimulere vores lyst og hæve dopaminniveauet, ligger lige foran os, så bliver det også nemmere at falde i fælden. Dette forklarer også, hvorfor alkohol er det mest almindelige stof i Sverige. Det er lovligt og tilgængeligt. Så spørgsmålet, vi bør stille os selv, er, hvordan er vi endt med, at medarbejderens integritet har højere prioritet end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare?   I artiklen siger Madelena Nilsson , formand for den akademiske forening SSR i Sörmland , "Vi ser ikke positivt på at have en arbejdsgiver, der ikke har tillid til og mistænker alle sine ansatte. Det kan være svært at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Hvordan passer det sammen med tillidsbaseret ledelse?”   Vi mener, at det er en isoleret måde at se det på. Siden hvornår handler stoftest om at mistænkeliggøre alle dine medarbejdere? Ikke en eneste gang i alle de år, vi har været i erhvervslivet, er vi stødt på arbejdsgivere, der ønsker at implementere stoftest på grund af manglende tillid. Argumenter og incitamenter til implementering af narkotikatest på arbejdspladsen ser dog ofte ud som følgende:   Bidrage til et mere sikkert arbejdsmiljø Bidrage til sundhedsfremme Øge produktiviteten i organisationen At fange afhængighed på et tidligere tidspunkt forbedrer mulighederne for at blive stoffri Reducere sygefravær og sygemelding på arbejdspladsen Reducer skjulte omkostninger Positiv signalværdi i og uden for organisationen   I dag er der så meget bevis for, at stoftest er et stærkt værktøj, der fører til resultater. Der er endda præcedentielle afgørelser fra AD, der omhandler bredden af at inkludere lægemiddeltestning for at opnå succes i et anti-narkotikaprogram på arbejdspladsen. ​ Det siger administrerende direktør Sabina Karlsson . ”Jeg tror, vi kan blive enige om, at individer med en sårbarhed for at ende i afhængighed findes i alle samfundslag og sektorer.   Alle data og statistik peger på en øget tilgang af stoffer i vores land, afhængigheden kryber ned i tiderne og gør sig også lettere tilgængelig gennem digitale fora og andre platforme. Vi kan alle potentielt blive ofre for narkobølgen, der skyller ind over os. Desværre mener vi, at ikke at tage ansvar og tage en samlet tilgang til stoffer på arbejdspladserne vil føre til, at arbejdspladser i den offentlige sektor i fremtiden bliver mindre attraktive og signalerer, at der foregår et systematisk arbejdsmiljøarbejde, men at man alligevel vælger at se mellem fingrene i denne sag.   For mit eget vedkommende føles det helt rimeligt, at mine børn går på en skole, hvor der foretages omfattende baggrundstjek af personalet, så jeg som forælder kan føle mig tryg. Ligeledes at når jeg er syg og får lægehjælp, bliver jeg taget hånd om af personale, der ikke napper tabletter i medicinrummet. Eller at mine bedsteforældre bliver passet på et plejehjem af personale, der er opmærksomme og upåvirkede.   Det er ok, at vi laver både rutine- og stikprøver af bilister i trafikken for at øge sikkerheden på vores veje. Så hvordan kan det ikke være en selvfølge i arbejdslivet? Det er et spørgsmål om kvalitetssikrede arbejdspladser, som burde være en selvfølge at få lov til i arbejdslivet, uanset hvilken sektor man tilhører.   Lad os blive enige om, at narkotikatestning ikke er af ond vilje, men af medfølelse." Jeg vil meget gerne høre jeres meninger. Email mig: sabina@prodia.se eller kontakt os her.