Hvordan endte vi med, at medarbejderens integritet blev prioriteret højere end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare?
Artiklen, Stoftest i strid med grundloven , i Alkohol & Narkotika sætter fokus på debatten om, hvorvidt grundloven sætter en stopper for stoftestning af ansatte i det offentlige.
Er det ikke på tide at stille spørgsmålstegn ved dette og opfordre til en lovændring?
Argumentationen for forbuddet bygger på tesen om, at stoftest på arbejdspladsen krænker den enkeltes privatliv. Men hvis der nu er prøveudtagningsmetoder, der beskytter privatlivets fred? Hvor formålet med stoftestning er arbejdsgivers hensyn til medarbejdere på individ- og gruppeniveau og indgår i det systematiske arbejdsmiljøarbejde?
Som partner i lægemiddeltestning har Prodia kunder inden for både sundhedssektoren og det private erhvervsliv. Vi modtager flere og flere alarmer om, hvordan tyverier og medicinaffald sker i driften inden for sundhedssektoren. Primært er det sundhedspersonale, der stiller spørgsmål til, hvad der kræves for at få lov til at indføre stoftest i deres drift. Det er ikke panodil, der bliver stjålet, men mængder af stoffer, der er klassificeret som euforiserende stoffer. En sygeplejerske delte sine tanker med os.
"-Hvordan kan det være, at stofmisbrug ser ud til at være overrepræsenteret i sundhedsvæsenet? Jeg har set tyveri af narkotika på mere eller mindre alle arbejdspladser, jeg har arbejdet på i løbet af mine 15 år som sygeplejerske. Det får mig til at spekulere på, hvordan det kunne se sådan ud. Bare fordi jeg har adgang til medicinrummet og dagligt beskæftiger mig med stoffer, føler jeg ikke trang til at tage tabletter...«
Forklaringen ligger højst sandsynligt i, at vi individer har forskellige grader af sårbarhed over for afhængighed og når det, der kan stimulere vores lyst og hæve dopaminniveauet, ligger lige foran os, så bliver det også nemmere at falde i fælden. Dette forklarer også, hvorfor alkohol er det mest almindelige stof i Sverige. Det er lovligt og tilgængeligt.
Så spørgsmålet, vi bør stille os selv, er, hvordan er vi endt med, at medarbejderens integritet har højere prioritet end, at misbrug på arbejdspladsen medfører risici i arbejdsmiljøet og bringer fx patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i fare?
I artiklen siger Madelena Nilsson , formand for den akademiske forening SSR i Sörmland ,
"Vi ser ikke positivt på at have en arbejdsgiver, der ikke har tillid til og mistænker alle sine ansatte. Det kan være svært at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Hvordan passer det sammen med tillidsbaseret ledelse?”
Vi mener, at det er en isoleret måde at se det på. Siden hvornår handler stoftest om at mistænkeliggøre alle dine medarbejdere? Ikke en eneste gang i alle de år, vi har været i erhvervslivet, er vi stødt på arbejdsgivere, der ønsker at implementere stoftest på grund af manglende tillid. Argumenter og incitamenter til implementering af narkotikatest på arbejdspladsen ser dog ofte ud som følgende:
Bidrage til et mere sikkert arbejdsmiljø
Bidrage til sundhedsfremme
Øge produktiviteten i organisationen
At fange afhængighed på et tidligere tidspunkt forbedrer mulighederne for at blive stoffri
Reducere sygefravær og sygemelding på arbejdspladsen
Reducer skjulte omkostninger
Positiv signalværdi i og uden for organisationen
I dag er der så meget bevis for, at stoftest er et stærkt værktøj, der fører til resultater. Der er endda præcedentielle afgørelser fra AD, der omhandler bredden af at inkludere lægemiddeltestning for at opnå succes i et anti-narkotikaprogram på arbejdspladsen.
Det siger administrerende direktør Sabina Karlsson .
”Jeg tror, vi kan blive enige om, at individer med en sårbarhed for at ende i afhængighed findes i alle samfundslag og sektorer.
Alle data og statistik peger på en øget tilgang af stoffer i vores land, afhængigheden kryber ned i tiderne og gør sig også lettere tilgængelig gennem digitale fora og andre platforme. Vi kan alle potentielt blive ofre for narkobølgen, der skyller ind over os.
Desværre mener vi, at ikke at tage ansvar og tage en samlet tilgang til stoffer på arbejdspladserne vil føre til, at arbejdspladser i den offentlige sektor i fremtiden bliver mindre attraktive og signalerer, at der foregår et systematisk arbejdsmiljøarbejde, men at man alligevel vælger at se mellem fingrene i denne sag.
For mit eget vedkommende føles det helt rimeligt, at mine børn går på en skole, hvor der foretages omfattende baggrundstjek af personalet, så jeg som forælder kan føle mig tryg. Ligeledes at når jeg er syg og får lægehjælp, bliver jeg taget hånd om af personale, der ikke napper tabletter i medicinrummet. Eller at mine bedsteforældre bliver passet på et plejehjem af personale, der er opmærksomme og upåvirkede.
Det er ok, at vi laver både rutine- og stikprøver af bilister i trafikken for at øge sikkerheden på vores veje. Så hvordan kan det ikke være en selvfølge i arbejdslivet? Det er et spørgsmål om kvalitetssikrede arbejdspladser, som burde være en selvfølge at få lov til i arbejdslivet, uanset hvilken sektor man tilhører.
Lad os blive enige om, at narkotikatestning ikke er af ond vilje, men af medfølelse."
Jeg vil meget gerne høre jeres meninger. Email mig: sabina@prodia.se eller kontakt osher.
